Byggeriopstart af P-hus Arena
Nyhed — Ørestad

Byggeriet af P-hus Arena er gået i gang i denne uge. Parkeringshuset skal blandt andet betjene beboere og erhverv i det kommende Hannemannnskvarter samt gæster til Royal Arena.

By & Havn opfører et nyt parkeringshus, P-hus Arena, i Ørestad Syd på Hannemanns Allé, øst for multi-arenaen Royal Arena. Parkeringshuset er tegnet af 3XN og 5E Byg er totalentreprenør på byggeriet. 

Konstruktionen udføres i betonelementer og parkeringshusets facade beklædes med trælameller. Der har fra By & Havns side været et ønske om at skabe en tilknytning mellem parkeringshuset og Royal Arena, hvilket er afspejlet i både udformning og materialevalg.

P-hus Arena får samlet plads til ca. 400 biler fordelt på syv etager.

Rendering af P-hus Arena, 3XN

Rendering af P-hus Arena, 3XN

Hvem kan bruge parkeringshuset?

Parkeringshuset bliver offentligt tilgængeligt og vil blive inkluderet i By & Havns parkeringsabonnementer til Ørestad City og Ørestad Syd. Det betyder, at det både vil være muligt at benytte parkeringshuset med parkeringsabonnement fra PARKinCPH samt at betale for parkering i parkeringshuset via betalingsautomat eller de tilgængelige parkeringsapps.

Udover at betjene beboere, erhverv og gæster i og omkring det kommende Hannemannskvarter skal parkeringshuset også betjene multiarenaen Royal Arena.

I forbindelse med events i Royal Arena vil store dele af parkeringshuset blive reserveret til Royal Arena.

Parkeringshuset forventes at være klar til ibrugtagning 3. kvartal 2022.

Oversigt over nuværende og kommende p-anlæg i det nordlige Ørestad Syd.

Oversigt over nuværende og kommende p-anlæg i det nordlige Ørestad Syd.

Hvis du har spørgsmål vedrørende opførelsen af P-hus Arena eller parkeringsforholdene i Ørestad generelt er du meget velkommen til at kontakte vores kundeservice på mail til parkering@byoghavn.dk eller telefonisk mandag – fredag fra kl. 09.00 – 12.00 på telefon 32623323.