Flere ladestandere i Ørestad på vej
Nyhed — Ørestad

I uge 48 og 49 opsætter By & Havn flere ladestandere i Ørestad.

I takt med den voksende andel elbiler i Ørestad udvides antallet af ladestandere i flere parkeringshuse i Ørestad Syd og Ørestad City. De nye ladestandere ejes af By & Havn og drives i samarbejde med ladeoperatørselskabet Spirii.

Opsætning af ladestandere i P-hus Robert Jacobsen i uge 48

I uge 48 går arbejdet i gang med at udvide antallet af ladepladser i P-hus Robert Jacobsen i Ørestad Syd.

Der er i dag seks ladepladser i P-hus Robert Jacobsen med ladesbokse fra E.on. Kapaciteten udvides med yderligere fire ladepladser, så parkeringshuset samlet får ti ladepladser. Ladeboksene på de fire nye ladepladser vil blive drevet af ladeoperatøren Spirii. 

Mens arbejdet med opsætning af de nye ladebokse pågår vil det ikke være muligt at benytte de eksisterende ladebokse. 

Arbejdet forventes at være færdigt fredag den 27. november, hvor både eksisterende og nye ladebokse kan benyttes.

Billede af P-hus Robert Jacobsen

Billede af P-hus Robert Jacobsen

Billede af P-hus Edvard Thomsen

Billede af P-hus Edvard Thomsen

Opsætning af ladestandere i P-hus Edvard Thomsen i uge 49

Ligesom i P-hus Robert Jacobsen suppleres de seks eksisterende ladebokse fra E.on i P-hus Edvard Thomsen med fire nye ladebokse, der drives af Spirii. Det bringer det samlede antal op på ti ladebokse

Arbejdet med opsætning af de nye ladebokse i P-hus Edvard Thomsen påbegyndes i uge 49.

Mens arbejdet pågår vil det ikke være muligt, at benytte de eksisterende ladebokse. Der henvises derfor midlertidigt til opladning i By & Havns øvrige parkeringshuse i Ørestad City og Ørestad Syd.

Flere ladepladser i P-hus Ejler Bille i oktober

Også i P-hus Ejler Bille i Ørestad Syd, er antallet af ladepladser blevet udvidet. I forrige måned blev der også her opsat fire nye ladebokse, som drives af Spirii. 

De nye ladebokse er opsat side om side med de fire eksisterende ladebokse fra E.on og er allerede blevet taget godt i mod. 

Spirii Go app version 2.0

Tidligere på måneden lancerede Spirii en ny version af appen Spirii Go som kan benyttes til opladning på By & Havns ladebokse. Appen har fået en større makeover til glæde for brugerne. Som noget understøtter appen nu eRoaming på mere en 200.000 ladepunkter i Danmark og Europa. 

Du kan med Spirii appen foreløbig oplade hos følgende udbydere:

  • E.on
  • Sperto
  • Ionity
  • E.on og Clever joint venture hurtigladere

Du kan på sigt lade hos alle offentlige ladeoperatører, som er på Hubject platformen med Spirii Go appen.

eRoaming med Spirii Go app

Nu kan du bruge Spirii appen på mere en 200.000 ladepunkter i Danmark og Europa.

Læs mere

Følg din opladning i appen

Med et nye brugerinterface kan du følge din opladning direkte i appen.

Læs mere

Overblik over alle dine opladninger

Få overblik over dit samlede forbrug i appen.

Læs mere