Ny dato for åbning af P-hus Hannemann
Nyhed — Ørestad

Tirsdag den 2. februar 2021 åbner det nye Parkeringshus, P-hus Hannemann, i den østlige ende af Hannemanns Allé.

Parkeringshuset, der er rundt, er tegnet af Årstiderne Arkitekter og hovedentreprenør er 5E. Parkeringshuset har samlet plads til ca. 560 køretøjer fordelt på syv etageomgange.

Hvem kan bruge parkeringshuset?

Parkeringshuset er offentligt tilgængeligt og er åbent hele døgnet. Parkering i P-hus Hannemann er tilladt med gyldig digital p-tilladelse fra PARKinCPH til Ørestad samt mod betaling via app eller betalingsautomat. P-hus Hannemann tilføjes automatisk til de gældende beboer- og erhvervsparkeringsabonnementer til Ørestad.

Du kan læse mere om priser og vilkår her.

Lukning af P-plads Hannemann Nord

Fra fredag d. 6. februar lukker den midlertidige terrænparkeringsplads P-plads Hannemann Nord, som ligger på byggefeltet nord for det nye parkeringshus.

Alle køretøjer skal derfor være fjernet senest fredag kl. 18.00

Lukningen sker som en naturlig følge af, at P-hus Hannemann tages i brug.

På byggefeltet, hvor den midlertidige parkeringsplads ligger, skal der primært opføres boliger. Byggeriet heraf forventes at opstarte i løbet af 2021.

P-plads Hannemann Nord