Renovering af Pakhus 47 og afspærring af parkeringspladser
Nyhed — Nordhavn

Over de kommende år skal fire store pakhuse i Nordhavn, som stammer fra tiden som frihavn renoveres og omdannes til attraktive kontormiljøer med fællesskaber og bæredygtighed for øje. Fra mandag den 3. maj starter renoveringsarbejdet af Pakhus 47 på Sundmolen. I den forbindelse nedlægges parkeringspladserne rundt om Pakhus 47, da det skal bruges til byggepladsareal.

Varer fra nær og fjern blev i sidste århundrede læsset af på kajkanterne i Nordhavn og opbevaret i pakhuse og siloer, før de skulle fragtes videre til nye destinationer. Nordhavn er et gammelt industriområde med en lang historie som frihavn, og i mange år var det et vigtigt knudepunkt for handelen i København.

I dag er københavnerne flyttet ind i stedet for industrien, og området udvikles i dag til en bæredygtig bydel med boliger, erhverv, havnebad, butikker, idræt og kultur – men de gamle siloer og pakhuse bærer historien om fortidens Nordhavn med sig videre og er på den måde en vigtig kulturbærer i området. Af de fire pakhuse på Sundmolen er nogle af dem allerede delvist renoveret og udlejet til store virksomheder fra især design- og arkitektbranchen.


De fire gamle pakhuse på Sundmolen i Nordhavn vil over de næste år blive renoveret og omdannet til attraktive kontormiljøer til udlejning.

Mens renoveringen af Pakhus 47 står på vil parkeringspladserne langs pakhuset på Sundkaj og Klubiensvej i stort omfang være afspærret, da området skal benyttes til byggepladsareal.

Forventningen er, færdigrenoveret og er fuldt udlejet i 2023.

Du kan læse mere om renoveringen af pakhusene på Sundmolen på By & Havn hjemmeside via linket nedenfor.

Chatbox Nyheden var oprindelig udgivet på byoghavn.dk Læs på byoghavn.dk