Fleksibel erhvervsparkering med PARKinCPH

 

Med PARKinCPH kan I skræddersy jeres parkeringsløsning så den passer til jeres og de enkelte medarbejderes parkeringsbehov. PARKinCPH tilbyder både månedlige parkeringsabonnementer, forbrugsafregning og gæsteparkering.

Administrator

Hver virksomhed skal have én eller flere administratorer. Det er administratoren, der står for at oprette medabejdere samt købe, forlænge og opsige parkeringsabonnementer under virksomhedens profil på PARKinCPH.

Derudover kan administrator (og evt. receptionist), købe korttidsparkeringer til virksomhedens gæster eller til ansatte, der kun lejlighedsvis har bil med på arbejde.

Administratoren har desuden adgang til statistik og betalingsinformation.

Medarbejder-login

Alle medarbejdere, der oprettes under virksomhedens profil kan tildeles eget medarbejder-login med adgang til vedligeholdelse af deres parkeringsabonnement. Dette betyder, at medarbejdere selv kan logge ind på PARKinCPH og opdatere registreringsnummeret på deres parkeringsabonnement ved skift af bil. Medarbejdere har ikke adgang til hverken køb eller opsigelse af abonnementer.

Parkeringsmuligheder

Nedenfor præsenteres der forskellige parkeringsmuligheder, der tilbydes via PARKinCPH. Parkeringsmulighederne kan kombineres efter ønske og det hele administreres fra jeres profil på PARKinCPH.

Parkeringsabonnement

Erhvervsabonnementer er gyldige i perioden mandag - søndag fra kl. 00.00 - 24.00. Dette giver den største frihed til at kunne parkere når man vil og hvor man vil, uden at skulle bekymre sig om at registrere sin parkering.

Til hvert abonnement tilknyttes ét registreringsnummer, der kan ændres efter behov.

Parkeringsabonnementer fornyes automatisk hver måned til den første i måneden, indtil de opsiges.

Betaling sker månedsvis forud. Opsigelsesvarslet er minimalt, da parkeringsabonnementerne kan opsiges til ophør med udgangen af indeværende måned.

Forbrugsafregning

Som et alternativ til månedlig parkeringsabonnement tilbydes afregning efter forbrug. Dette kan f.eks. være aktuelt for medarbejdere og konsulenter, der kun lejlighedsvis har behov for parkering.

Ved forbrugsafregning registrerer medarbejderen dagligt sin parkering via PARKinCPH ved at indtaste bilens registreringsnummer samt udløbstid.

Parkeringen afregnes på minuttet med mulighed for, at medarbejderen kan forlænge og stoppe før tid. 

Prisen er gældende parkeringstakster og virksomheden faktureres for det samlede forbrug månedsvis bagud.

Gæsteparkering

Yderligere tilbyder PARKinCPH gæsteparkering til virksomheder, der ønsker at betale for parkering til deres gæster. Registrering kan ske ved henvendelse i f.eks. receptionen, hvor receptionisten indtaster gæstens registreringsnummer og noterer besøgets varighed. Alternativt kan der opstilles en iPad i indgangsarealet, hvor gæsten selv registrerer sin parkering ved ankomst.

Gæsten modtager en SMS-bekræftelse ved parkeringens oprettelse samt en SMS-påmindelse inden parkeringens udløb.