Mandag den 4. juli 2022 åbner den længe ventede parkeringskælder under Kronløbsøen: P-kælder Kronløbsøen. Parkeringskælderen består af fire parkeringsdæk, hvoraf By & Havn ejer de tre nederste dæk med en samlet kapacitet på 1.000 parkeringspladser.
Ind- og udkørsel til parkeringskælderen sker fra Helsinkigade via en rampe. Kronløbsøen er forbundet med gangbroer til Fortkaj og Sundkaj og kan derfor med fordel benyttes af parkanter til både Århusgadekvarteret og Sundmolen.
Hvem kan benytte p-kælderen?
Parkeringskælderen er offentlig tilgængelig og kan benyttes af alle parkanter i området mod betaling fra mandag den 4. juli.
Alle By & Havns parkeringsprodukter fra PARKinCPH til Nordhavn giver automatisk adgang til parkeringskælderen på Kronløbsøen, med undtagelse af produktet 24/7 Håndværker.
Parkeringskælderen, der er opført af NCC, har en maksimal frihøjde på 2,15 meter.
Ladepladser til opladning af elbiler
By & Havn er ved at gennemføre et udbud vedr. opsætning af ladebokse til opladning af elbiler. Udbuddet forventes afsluttet i juni måned, hvorefter vinderen kan påbegynde opsætning af ladebokse.
Det betyder desværre, at der ikke vil være ladepladser i parkeringskælderen ved åbningen, men at disse vil blive etableret hurtigst muligt. I første omgang vil der blive etableret 40 ladepladser med løbende udvidelser i takt med efterspørgslen.
Nyt betalingssystem: Automatisk nummerplade læsning
Parkeringskælderen er udstyret med et ANPR parkeringssystem (automatic number plate recognition). ANPR er allerede kendt fra mange andre parkeringsanlæg i Danmark, hvor det er implementeret med stor succes.
ANPR er et kamerabaseret betalingssystem. Når køretøjet ankommer til parkeringskælderen fotograferes nummerpladen og parkeringen startes automatisk. Når køretøjet forlader parkeringskælderen afsluttes parkeringen.
Hvordan fungerer det, med en eksisterende parkeringstilladelse via PARKinCPH?
Med et eksisterende parkeringsabonnement fra PARKinCPH til Nordhavn, sker alt automatisk og du vil ikke opleve den store forskel fra den måde du parkerer på i dag. ANPR-kameraerne er integreret med PARKinCPH og kan på den måde verificere, at du har en gyldig parkeringstilladelse og må benytte parkeringskælderen. Du skal som altid sørge for, at din parkeringstilladelse er opdateret med den rigtige nummerplade.
Hvordan fungerer det, hvis man ikke har parkeringstilladelse via PARKinCPH?
For parkanter som ikke har en digital parkeringstilladelse via PARKinCPH er det muligt at betale for parkering med EasyPark app, i betalingsautomat eller på vores hjemmeside.
Hvis du ønsker at benytte betalingsautomat til betaling skal man afslutte og betale for sin parkering i automaten umiddelbart inden udkørsel. Fra betalingen er gennemført i automaten har du 15 minutter til at hente sin bil og forlade parkeringskælderen.
Hvis du ønsker at benytte EasyPark app til betaling skal du enten på forhånd have aktiveret ”automatisk kameraparkering” i din app eller manuelt starte en ANPR-parkering i appen inden udkørsel. Herefter sker udtjekning og opkrævning automatisk gennem appen.
Hvad sker der, hvis jeg glemmer at betale for min parkering?
Hvis du glemmer at betale for din parkering inden udkørsel er det muligt i op til 48 timer efter udkørsel, at betale for din parkering på vores hjemmeside www.parkincph.dk/betaling.
Hvis parkeringen ikke er betalt senest 48 timer efter udkørsel, sendes et kontrolgebyr med posten. Kontrolgebyrer udstedes i samarbejde med EuroPark, som også varetager den fysiske parkeringskontrol i parkeringskælderen.
Ny teknologi muliggør nye produkter og funktioner
Med ANPR-teknologien er det muligt at tilbyde en række nye ANPR-produkter med nye features. De nye produkter giver foreløbig kun adgang til parkeringskælderen på Kronløbsøen og kan altså ikke anvendes på By & Havns øvrige parkeringsarealer i Nordhavn. Efter sommerferien vil der også blive installeret ANPR-kameraer i P-hus Lüders og så vil produkterne også give adgang hertil.
De nye produkter vil være tilgængeligt via din profil på www.parkincph.dk fra onsdag den 22. juni.
Find mere information om de nye produkter og features herunder.
24/7 - ANPR
Produktet har en ny feature, der gør det muligt at tilknytte op til 2 nummerplader per parkeringsabonnement. Begge nummerplader vil således kunne benytte abonnementet, dog ikke samtidigt. Produktet udbydes både til beboere og erhverv.
Læs mereNat & Weekend - ANPR
Produktet har en ny feature, der gør det muligt automatisk at betale for eventuel parkeringstid, der ligger uden for produktets gyldighedsperiode som er hverdage fra 17-08 samt weekender og helligdage. Produktet udbydes til beboere.
Læs mereForbrugsafregning
Med produktet tilbydes automatisk forbrugsafregning på baggrund af faktisk forbrug, som registreres via ANPR-kameraerne ved ind- og udkørsel. Afregning sker efter gældende timetakster. Produktet udbydes til erhverv med +25 licenser.
Læs mere